Pædagogik

Vores pædagogiske tilgang er bygget på omsorg, respekt og barnets naturlige nysgerrighed

Fællesskabet i børnehaven

Vores mål for børnenes trivsel og udvikling

Fællesskab

At skabe en kultur der udvikler barnets evne til at færdes hensynsfuldt og socialt.

Respekt

Børnene skal gradvis lære at respektere og anerkende hinandens forskelligheder, med venskaber som omdrejningspunkt.

Selvtillid

At børnene skal udvikle selvtillid, selvværd og styrket jeg-identitet.

Tryghed

At skabe en atmosfære med tryghed, omsorg og nærvær, hvor barnet altid bliver mødt med respekt og anerkendelse.

De sociale processer

Sådan arbejder vi med børnenes sociale og personlige udvikling

Kreativitet & Fantasi

Vi tilbyder en hverdag hvor barnet får mulighed for at udvikle fantasi og nysgerrighed. De skal have mulighed for at eksperimentere og udforske, få mod og lyst til at overskride nye grænser.

Følelser & Udtryk

Børnene skal lære at give udtryk for deres følelser og turde sige deres mening. Alle følelser er tilladt, men ikke alle reaktioner er tilladt. Det er i orden at blive vred, men ikke at slå.

Ligeværdighed

Det er vigtigt at lære børnene, at vi ikke er ens, men vi er ligeværdige. Alle har ret til sin mening. Der skal være plads til forskelligheder. Forskellige børn skal behandles forskelligt - for at skabe lige vilkår.

Anerkendelse

Vi skal rose børnene, når de gør noget godt, men vi skal i lige så høj grad værdsætte børnene for hvem de er. Det enkelte barn skal føle sig værdsat som en del af fællesskabet.

Kreativ udfoldelse

Vi udfordrer børnene kreativt ved at præsentere forskellige materialer: farver, maling, papir, karton, blade, lim, perler m.m. samt forskellige anvendelsesmuligheder.

Børnene skal udvikle deres fantasi samt evnen til at udtrykke sig ikke blot verbalt, men også gennem sang, musik, tegning, teater, rytmik og bevægelse.

Den styrkede pædagogiske læreplan

Alle dagtilbud i Danmark er forpligtede til at beskrive og offentliggøre:

  • 1
    Et fælles pædagogisk grundlag, der beskriver tilgangen til arbejdet med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse
  • 2
    Hvordan der arbejdes med at etablere et pædagogisk læringsmiljø hele dagen
  • 3
    Beskrivelser af de seks læreplanstemaer samt pædagogiske mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring
  • 4
    Hvordan der arbejdes med evaluering i dagtilbuddet

Hvis du vil læse læreplanen i sin fulde længde, er du velkommen til at kontakte børnehuset.

H
Børnehaven Håbet

Et trygt sted hvor børn trives, lærer og udvikler sig i trygge rammer.

Det Gule Hus

Håbets Allé 12
2700 Brønshøj

Rundkørslen

Hvedevej 45
2700 Brønshøj

Kontakt

Institutionsleder

Jacob Møller Sørensen

© 2026 Børnehaven Håbet. Alle rettigheder forbeholdes.